SSP Svendborg

Når de unge har fri og færdes i byen, er vi der også.
Vi er der, hvor de unge naturligt mødes ved særlige begivenheder - som f.eks. sidste skoledag og blå mandag.

Vi er klar, hvis du får brug for en god snak eller måske mægling.

Som forældre kan du også kontakte os – f.eks. hvis du føler dig udfordret og bekymret i forhold til dine store børns adfærd og interesser.

Vores opgave er at forebygge kriminalitet og misbrug blandt børn og unge i Svendborg Kommune. SSP står for Skole, Social og Politi – og er et samarbejde mellem Svendborgs skoler, kommunens sociale tilbud og politiet.

Vi har en række tilbud til skolerne – bl.a. en værktøjskasse om rusmidler. Lærerne kan f.eks. bestille os til at holde foredrag ude i klasserne eller til et møde med forældrene om forebyggelse af kriminalitet og misbrug.

Vi ses!
SSP-teamet