Den overordnede mission for det kriminalitetsforebyggende samarbejde er at alle borgere bliver legitimt selvforsørgende.

I Svendborg defineres kriminalpræventive indsatser i 3 niveauer.

1. Opbyggende indsatser.
2. Forebyggende indsatser.
3. Kriminalitetsforebyggende indsatser.

Den generelle forebyggelse handler om at fastholde børn og unge i god trivsel.

Vores aktie her er blandt andet at:

• Nedbryde flertalsmisforståelser (alle de andre gør det…)
• Give de unge viden og kompetencer til at træffe sunde valg.
• Arbejde med resiliens (modstandskraft) ved gruppepres.
• Styrke forældrenes forståelse for og ansvar for deres børn og unges adfærd
• Understøtte professionelle samarbejdspartneres arbejde med unge ift. kriminalpræventivt arbejde.

De forebyggende indsatser handler om at adressere et konkret problem. 

Vores primære opgave vil her være at:

• Vejlede, sparre med og opkvalificere fagprofessionelle, forældre og samarbejdspartnere.
• Gennemføre konfliktmæglinger og genoprettende samtaler.
• Rådgive om situationelle forebyggelsestiltag.
• Opdyrke og facilietere netværk der kan håndtere konkrete problemstillinger hvad enten de er geografisk, gruppe- eller digitalt funderede.

De kriminalitetsforebyggende indsatser er der, hvor børn eller unge har udvist en så bekymrende adfærd, at vi er nødt til at reagere.
Som eksempel på en individorienteret indsats kan nævnes:

• Hjemmebesøg, hvor vi går i dialog med den unge og forældrene om konkrete hændelser.
• Koordination af oplysninger mellem politi, skole og sociale myndigheder på §115 møder.
• Have en koordinerende rolle i forhold til at henvise den unge til rette sted.
• Kontaktpunkt for bekymringer vedrørende ekstremisme og radikalisering.

Metoder

Der findes en række metoder til forebyggelse af kriminalitet og risikoadfærd. Fælles for alle er, at de forsøger at forudsige årsager og faktorer til en fremtidig handling og imødegå disse med neutraliserende indsatser. Uden at gå i for mange detaljer vil vi gerne nævne de metoder som vi i SSP Svendborg baserer vores indsatser på.

Risikofokuseret forebyggelse:
Er baseret på en individorienteret tilgang. Analyser af sociale og individuelle faktorer har identificeret en række risikofaktorer som påvirker sandsynligheden for at et individ begår kriminalitet. Det kan være lav intelligens, omsorgssvigt, manglende forældreopsyn og ineffektiv opdragelse, vennegruppe med risikoadfærd, fravær af kontrollerede fritidsinteresser. Socialstyrelsen har oplistet 50 risikofaktorer for kriminalitetsudvikling. Når vi vurderer unge kigger vi på såvel risikofaktorer som beskyttelsesfaktorer. Indsatser efter denne metode skal skabe vækst i beskyttelsesfaktorerne samt minimere eller fjerne risikofaktorer.
Kritikere vil argumentere for at metoden er enormt ressourcekrævende og bygger på statistisk sammenhænge og ikke kausale sammenhænge.

Situationel forebyggelse
Baserer sig på en forståelse af at hændelser indtræder som følge af opportune muligheder.
Et klassisk eksempel er uønsket ophold, som dækker over de tilfælde hvor (unge) mennesker tager ophold på offentlige eller halvoffentlige steder og efterlader rod og evt. forøver hærværk. Det sker på det sted, på det tidspunkt i den situation fordi det af individerne i gruppen opleves som: risikofrit, ubesværligt, givende og undskyldeligt. 
Fremfor at forsøge at identificere individerne og analysere deres risiko- og beskyttelsesfaktorer sigter den situationelle forebyggelse på at lave en "permanent" og "systematisk" løsning. Som kriminologen Ronald Clarke udtrykker det: 

"Mulighedsreducerende tiltag, der (1) er rettet mod meget specifikke former for kriminalitet, (2) indebærer kontrol, design eller manipulation med det umiddelbare miljø på en så systematisk og permanent måde som muligt, (3) gør, at kriminalitet vurderes mere vanskelig eller risikabel eller mindre givtig og undskyldelig af en bred vifte af lovovertrædere" (fra bogen "Kriminologi - en introduktion, s. 281)

Vi giver gerne råd og vejledning til foreninger, institutioner og andre der oplever uønsket ophold. Vi laver dog ikke runderings- og vægtertjeneste. En vægter/opsynsmand kan være en del af løsningen, men er ikke en ressource vi kan stille til rådighed.

Social pejling

En metode der arbejder med at nedbryde flertalsmisforståelser og modere sociale overdrivelser. I korte træk handler det om at visualisere misforståelserne og gøre forestillingerne om tingenes tilstand mere håndgribelige. 
Vi anvender social pejling i vores elevworkshop og vores forældreworkshop.
Man kan anvende metoden i forbebyggelse af specifik risikoadfærd, men den nyeste forskning viser at et trivselsrettet fokus (og særligt skoletrivsel) er mere effektivt. Megen risikoadfærd næres af en "fiktiv antiskolekultur".